Velkommen til Nordhavns kajakparadis

Med adgang til Øresund og Københavns havn er Nordhavn det perfekte sted at starte sin rotur fra. Her kan du opleve København fra vandet eller ro en tur på mere åbent farvand, fx til Middelgrunden eller Flakfortet.

Klubben giver mulighed for en tur i tre bådtyper: Den klassiske stabile havkajak, som er perfekt til en langtur med madpakke, den lette surfski, som er hurtig i vandet og designet til bølgesurf, samt det populære Stand Up Paddle Board (SUP).

Kajakklubben Nordhavn blev startet i 2017 og er en klub drevet af frivillighed, hvor du som medlem kan sætte dit præg og påvirke livet i klubben. Vi lægger vægt på det sociale klubliv med fællesture på vandet. Hver onsdag i sæsonen er der fælles rotur. Der afholdes fælles reparationsdage hvor alle kan bidrage uanset evner, og medlemmer lægger selv fælles roture op fra tid til anden. I sommerperioden, fx til Røsnæs og Bornholm.

Vi er glade for hvert år at kunne tage imod nye medlemmer, der har lyst til en tur på vandet.

Hvad laver vi

Eksempler:
En sommerdag, vi tager afsted fra Nordhavn onsdag kl. 17:00 turen går til Christianshavn, vi gør stop ved en kajakvenlig café nyder en kop kaffe/øl eller lign. Socialt og hyggeligt samvær

En tur til Trekroner Fortet, hvor vi nyde medbragt kage (dagens arrangør bager kage) nyder en fantastisk stund med udsigt og vi øver lidt kundskaber, partnerredning, bugsering eller bare lidt sjov leg i kajakken.
Eller weekendtur til en besøgs by Silkeborg, Kolding, Hellerup, Gladsaxe eller hvor fantasien tillader.

I klubben tager vil gladelig imod alle initiativer som grillaften, fester, spis-sammen, tur-initiativer eller bare en tosset eller god ide til et arrangement.

Vigtigst af alt er at vi har en hyggelig stund sammen og meget gerne med aktivitet som tema.

Vi ses i Nordhavn

Havkajak kursus

IPP2-kurset i havkajak strækker sig over en introduktionsaften (torsdag), en weekend samt en aften med frigivelse (tirsdag). Du skal deltage alle fire dage. 

Inden kurset skal du have deltaget i en session med intro til klubben, hvor du får viden om klub, klubhus, armbånd og vores hjemmeside og app til bookinger og aktiviteter. Tilmeldingen sker i aktivitetskalenderen.

Du kan se de planlagte IPP2-kurser i aktivitetskalenderen. 

Surfski IPP2 kursus

Inden kurset skal du have deltaget i Velkommen til klubben, hvor du får viden om klub, klubhus, armbånd og vores hjemmeside og app til bookinger og aktiviteter. Tilmeldingen sker i aktivitetskalenderen. 

Kurset er for dig der er begynder. Surfski er ny og let måde at lære at ro kajak på, som indbyder til dagsture og fitness. For den øvet er den fantastisk i bølge, hvor den er bygget til at surfe. 

Du kan se de planlagte IPP2-kurser i aktivitetskalenderen. 

 

Havkajak kurser

Surfski kurser

Stand-up Paddleboard kurser